Du står måske med et gammelt vindue foran dig, et målebånd i hånden og et hulmål, der ser lige så enkelt ud som et standardvindue. Så trækker du de sædvanlige 2,5 cm fra og bestiller. På et hus på Frederiksberg fra 1934 kan resultatet være et vindue, der er 8 mm for smalt, fordi murhullet ikke er målt på det smalleste sted.
Karmmål er ikke det samme som hulmål. Hulmålet er åbningen i muren, mens karmmålet er det udvendige mål på selve vindueskarmen. I ældre danske huse skal du måle flere steder, kontrollere skævheder og tage højde for fuge, karmdybde og vinduets energiydelse, før du bestiller.
Hvad er karmmål og hvorfor det er afgørende
Karmmål er det ydre mål på selve vindueskarmen. Det er det mål, producenten bruger til at fremstille elementet. Hulmål er derimod den rå åbning i muren, målt fra fast murværk til fast murværk. Forskellen mellem de to mål skal give plads til justering, opklodsning, fuge og isolering.
I praksis ser jeg ofte, at boligejere måler ét sted, trækker et standardfradrag fra og går ud fra, at muren er retvinklet. Det fungerer måske i et nyere, ensartet murhul. Det er en dårlig metode i ældre huse, hvor falsen kan være skæv, pudslaget ujævnt og murværket påvirket af tidligere ombygninger.
Praktisk regel: Bestil aldrig karmmål vinduer ud fra ét enkelt mål. Find det mindste reelle hulmål, og vurder derefter montagepladsen.
Korrekt karmmål handler også om mere end pasform. Vinduet skal placeres rigtigt i murplanet, så isolering og fuger kan udføres uden kuldebroer eller fugtproblemer. Samtidig skal det færdige element leve op til gældende energikrav. Siden 1. februar 2021 har danske vinduer skullet opfylde et energikrav på Eref = 0 kWh/m² pr. år i BR18, hvor det tidligere krav var Eref = -17 kWh/m² pr. år for vinduer før denne dato, som beskrevet i beregningsinformationen om Eref.

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger angiver, at vinduer med en U-værdi på 0,9 W/m²K eller lavere normalt opfylder Eref-kravet, men den konkrete vurdering afhænger af det færdige vindue. Ramme, glas, afstandsprofil og karmmål indgår samlet i ydelsen. Du kan derfor læse mere om sammenhængen i guiden om vinduer og energiklasse.
Værktøjer og forberedelse før du måler
Du behøver ikke avanceret udstyr for at måle et almindeligt vindueshul, men du skal bruge det rigtige udstyr og have adgang til hele falsen. Et upræcist mål skyldes ofte ikke manglende erfaring, men at gardiner, møbler, løs puds eller gamle fuger står i vejen.
Hav dette klar:
- Tommestok eller målebånd: Brug en tommestok eller et målebånd på omkring fem meter med tydelig mm-inddeling.
- Vaterpas: Et vaterpas på omkring 60 cm gør det lettere at kontrollere lod og vage på sider, overkarm og bund.
- Måler til karmdybde: En tommestok er praktisk til at måle falsens dybde, især i tykke eller massive mure.
- Laserafstandsmåler: Brug den som kontrol i store åbninger, men stol ikke blindt på den i skæve murhuller.
- Blyant og måleprotokol: Skriv hvert mål ned med placering, dato og vinduesnummer.
- Telefon med kamera: Tag billeder af hjørner, fuger, sålbænk og eventuelle skader, før noget bliver fjernet.
Fjern gardiner, møbler og løse rester omkring åbningen. Hvis den gamle fuge smuldrer, skal du notere det og skelne mellem fast murværk og materiale, der senere skal renses væk. Det er især vigtigt i huse med flere lag maling, puds eller mørtel i falsen.
Et gammelt vindue med råd i karmhjørnerne er ikke en pålidelig reference. Den eksisterende karm kan være skæv, udvidet af fugt eller monteret efter andre målprincipper. Mål derfor murhullet, ikke bare den karm der sidder i det.
Sådan måler du hulmål og karmmål korrekt
Start med at registrere hulmålet. Mål bredden nederst, på midten og øverst. Mål derefter højden i venstre side, på midten og i højre side. Brug altid det mindste mål som udgangspunkt, fordi den nye karm skal kunne komme ind i den smalleste del af åbningen.
Mål ikke kun fra puds til puds. Find de faste punkter i murværket, og noter hvis en side består af løs mørtel eller gammel fuge. I et ældre hus kan det være nødvendigt at måle 5-10 mm inde i åbningen for at ramme den reelle smalleste karmbredde, især ved skæve hjørner.
Målemetoden trin for trin
- Mål bredden ved bund, midte og top.
- Notér det mindste breddemål.
- Mål højden ved venstre side, midten og højre side.
- Notér det mindste højdemål.
- Mål diagonalerne fra øverste venstre til nederste højre og fra øverste højre til nederste venstre.
- Mål falsens dybde flere steder, så karmens placering kan vurderes.
- Kontrollér med vaterpas, om sider og overkarm står i lod og vage.
Krydsmålet viser, om murhullet er skævt. En forskel på mere end 10-15 mm mellem diagonalerne er et tydeligt tegn på, at åbningen skal vurderes særskilt. Det betyder ikke automatisk, at muren skal bygges om, men standardfradraget kan ikke stå alene.
| Målepunkt | Hvad du måler | Hvor det bruges |
|---|---|---|
| Bredde | Bund, midte og top | Valg af karmens bredde |
| Højde | Venstre, midte og højre | Valg af karmens højde |
| Diagonaler | Begge krydsmål | Kontrol af skævhed |
| Falsdybde | Flere punkter fra forkant til bagkant | Placering, isolering og karmdybde |
| Sålbænk | Højde, fald og placering | Afslutning og udvendig tætning |
Når hulmålet er fastlagt, skal der trækkes plads fra til fuge, justeringsklodser og tolerancer. I Danmark beregnes en professionel montage typisk ud fra hulmålet minus 24 mm i bredden og 24 mm i højden, men fradraget skal tilpasses det konkrete murhul og den valgte montage. Et hulmål på 1000 x 1200 mm kan derfor give et karmmål på 976 x 1176 mm, som forklaret i vejledningen om opmåling.
Et større eller skævt hul kræver ikke nødvendigvis en større fuge. For stor fuge kan give en sværere montage og en dårligere afslutning. Ved tvivl bør du få målene vurderet, før du bestiller. Selve montagen bør følge en plan for korrekt opklodsning, fastgørelse og tætning, som beskrevet i vejledningen om montering af døre og vinduer.
Indvendig eller udvendig måling
Indvendig og udvendig måling beskriver ikke det samme. Den udvendige bruttoåbning er murhullet, hvor karmen skal monteres. Karmmålet er vinduets færdige ydre mål. Det indvendige lysningsmål er den åbning, du ser fra rummet, når vinduet er monteret, og det har betydning for indfatninger, lysningsplader og den synlige finish.
Ved udskiftning i en bevaringsværdig facade vil man ofte undgå at ændre murhullet. Her måler man den eksisterende fals og vurderer, hvordan det nye element kan placeres i den gamle åbning. Ved nybyggeri eller større renoveringer kan murhullet derimod tilpasses, så karmdybde, isolering og vinduets placering bliver tænkt sammen fra starten.
| Faktor | Indvendig måling | Udvendig måling |
|---|---|---|
| Primært formål | Tilpasning til eksisterende fals og lysning | Fastlæggelse af murhul og facadeplacering |
| Typisk anvendelse | Ældre eller bevaringsværdige huse | Nybyggeri og større ombygninger |
| Vigtig kontrol | Lysning, indfatning og indvendig karm | Fuge, sålbænk og udvendig tætning |
| Risiko | Skjulte skævheder i falsen | Forkert placering i murplanet |
| Påvirker især | Finish og eksisterende detaljer | Karmdybde, isolering og facade |
Ved indvendig måling trækkes der typisk 20-30 mm fra i hver side til fuge og montage, men det er ikke en fast facitregel for ældre huse. Skæve fals, løs puds og varierende murtykkelse kan gøre differencen større. Derfor skal du kontrollere den indvendige åbning mod det reelle murhul i stedet for at bruge lysningsmålet som direkte bestillingsmål.
Karmdybden skal passe til den eksisterende konstruktion og den valgte isoleringsløsning. Standardkarme ligger ofte omkring 11,5-12 cm, mens ældre huse kan kræve større dybde eller en tilpasning, som beskrevet i Vinduesindustriens quickguide. Sålbænken skal måles samtidig, fordi dens højde og udformning påvirker både vinduets placering og den udvendige afslutning.
Typiske fejl ved opmåling af vinduer
De fleste dyre problemer begynder før montagen. En forkert bestilling kan ikke altid reddes med mere skum, bredere lister eller en kraftig fugepistol. I ældre danske huse skal målingen afspejle murhullet, ikke ønsket om at få et standardelement til at passe.
Fejlene der går igen
Kun én måling: Et hul kan være bredere øverst end nederst. Mål altid top, midte og bund i bredden samt venstre, midte og højre i højden.
Ingen krydsmål: Uden diagonaler opdager du måske først skævheden, når karmen skal justeres. En forskel over 10-15 mm bør få dig til at stoppe og vurdere åbningen nærmere.
Måling på den gamle karm: Den eksisterende karm kan være skæv eller have råd i hjørnerne. Den fortæller ikke nødvendigvis, hvor stort det rå murhul er.
Standardfradraget bruges ukritisk: Rådet om at trække 25 mm fra hulmålet kan være et nyttigt udgangspunkt, men ikke en sikker løsning i et hus fra 1930'erne. En skæv fals kan give 15-20 mm forskel fra hjørne til hjørne, og ét mål kan derfor skjule den smalleste passage.
Cm og mm blandes: Skriv altid enheden ved hvert mål. 1000 mm og 100 cm er det samme, men en hurtig bestilling med blandede notationer giver unødvendige fejl.
Sålbænk og dybde glemmes: Karmen kan godt passe i bredden og stadig stå forkert i forhold til sålbænk, isolering eller indvendig lysning.
Lod og vage kontrolleres ikke: Brug vaterpas på alle fire sider. Et målebånd fortæller størrelsen, men ikke om åbningen står skævt.

I praksis skal du måle på fast murværk, notere mindste mål og tage billeder af de steder, hvor målebåndet ikke kan ligge plant. Hvis murhullet er meget skævt, er en specialtilpasset løsning ofte bedre end at tvinge et standardvindue ind. Det giver en mere kontrolleret fuge og bedre mulighed for at få karmen i lod.
Tjekliste før du bestiller nye vinduer
Før bestilling skal du kunne dokumentere mere end bredde og højde. Skriv det hele ned pr. vindue, og giv hvert element et nummer, så billeder og måleskema ikke blandes sammen.
Gennemgå målene i denne rækkefølge
- Bredde: Mål top, midte og bund, og brug det mindste mål.
- Højde: Mål venstre side, midten og højre side, og brug det mindste mål.
- Dybde: Mål falsens dybde flere steder, så karmdybden passer til væggen.
- Krydsmål: Sammenlign diagonalerne. En forskel på 2-3 mm bør være udgangspunktet for et relativt lige hul; større afvigelser kræver en særskilt vurdering.
- Fradrag: Aftal fuge og opklodsning ud fra det konkrete murhul. En måleprotokol bør ikke bare indeholde ét automatisk fradrag.
- Lod og vage: Kontrollér sider, overkarm og bund med vaterpas.
- Sålbænk: Notér sålbænkens højde, fald og placering i forhold til karmen.
- Placering: Mål afstanden til nærmeste hjørne og gulv, især hvis vinduet indgår i en facade med faste proportioner.
- Indvendig lysning: Registrér lysningsmålet, så indfatninger, lysningsplader og eventuel tilpasning kan planlægges.
Karmdybden skal også ses i forhold til vinduets opbygning og energikrav. Et moderne 3-lags vindue kan kræve en huldybde på omkring 120-150 mm, men den konkrete løsning afhænger af profil, glas, isolering og murens konstruktion. Vinduets energiydelse skal vurderes for det færdige element, fordi karmmål, rammeandel og glasandel kan ændre den samlede beregning, som forklaret i kravene til facadevinduer.
Ved udskiftning skal du også undersøge, om projektet er omfattet af aktuelle energitilskud eller særlige betingelser. Informationen om udskiftning af vinduer og tilskud kan bruges som et første orienteringspunkt, men den konkrete sag skal vurderes efter bygningens type og projektets omfang.

Tag til sidst et foto af hvert vindue med målene synlige, og mærk billederne med vinduesnummer. Det gør det langt lettere at opdage, hvis ét mål afviger fra resten, eller hvis et vindue skal bestilles med en anden karmdybde, åbningsretning eller sålbænksløsning.
Hvornår du skal bruge professionel opmåling
Gør-det-selv-opmåling giver mening, når murhullet er frit, ensartet og let at kontrollere. Et almindeligt vindue i en nyere konstruktion kan ofte måles systematisk med tommestok, vaterpas og en tydelig måleprotokol. Problemet opstår, når du ikke længere kan se, hvor det faste murværk begynder, eller når flere mål afviger markant.
Professionel opmåling er især relevant i disse situationer:
- Ældre huse fra før 1970: Murhuller kan være skæve, falsen kan have flere lag puds, og tidligere udskiftninger kan have ændret åbningen.
- Bindingsværk og massive mure: Konstruktionen kræver ofte en konkret vurdering af fastgørelse, karmdybde og tætning.
- Store vinduespartier: Karmmål, glasandel, U-værdi, fugestørrelse og opklodsning skal passe sammen.
- Stueplan med indbrudssikring: Beslag, glas og fastgørelse skal tænkes sammen med selve karmen.
- Badeværelser: Ventilation, fugt og afslutninger omkring vinduet bør vurderes, før elementet bestilles.
- Bevaringsværdige facader: Murhullet skal ofte bevares, mens det nye vindue skal tilpasses den eksisterende fals.
Ved ældre konstruktioner kan tolerancen afvige mere end 10-15 mm fra side til side. Det er ikke et problem, der bør skjules med ekstra fugemasse. Først skal du vide, hvor skævheden ligger, og derefter beslutte om karmen skal specialfremstilles, om falsen skal tilpasses, eller om en anden montageopbygning er nødvendig.
Skelbo's Tømrer & Montage tilbyder opmåling og montering af vinduer, hvor målene dokumenteres, og hvor bestilling, levering og montage kan vurderes samlet. Det er en praktisk løsning for boligejere i Solrød, Greve, Køge, Lille Skensved og omegn, især når et ældre murhul ikke følger standardmål. Prisen for professionel opmåling er normalt lille sammenlignet med en fejlbestilling, ekstra fragt, tilpasning og spildtid.
Få Skelbo's Tømrer & Montage til at kontrollere karmmål, karmdybde, fuge og placering, før du bestiller nye vinduer. Besøg Skelbo's Tømrer & Montage for at aftale en besigtigelse og få et samlet tilbud på opmåling og montage, så vinduerne passer første gang.